Råd Nr. 2

Vask af sokker

Når dine sokker skal vaskes, skal det gøres ordentligt.

Brug af sokker i lukkede sko giver grobund for bakterier, og disse skal helst udryddes igen. Derfor er det vigtigt, at man bruger den krævede mængde vaskemiddel og lige så vigtigt, at man vasker ved de rigtige temperaturer. De fleste siger, at man skal vaske ved 60 grader, før at det virker, mens andre siger 40 grader, fordi vaskemiddel i dag er så effektivt. Grundet tvivlen anbefaler vi, at man altid vasker ved 60 grader.

Men er det nok?

Både ja og nej. Det er lige så vigtigt at få tørret strømperne efterfølgende. Ligger strømperne lang tid i vaskemaskinen efter endt vask skabes igen en god grobund for bakterier. Det er derfor vigtigt at få hængt tøjet til tørre hurtigst muligt – gerne et sted hvor det lufter.

Så skulle strømperne gerne være rene og fri fra bakterier.

Det sidste råd der er at give med på vejen er at bruge skyllemiddel. Især strømper har stor fare for at blive stive og forvaskede. Så for at få et par behagelige strømper at gå i, så anbefales det altid at bruge skyllemiddel. Husk dog at skyllemiddel kan være skadeligt for miljøet, så brug det kun i små mængder.